Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Socialt Frikort

Man skal være over 18 år for at kunne få socialt frikort.

For at kunne få et socialt frikort skal man opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Borgeren skal dermed have opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Både pensionister og førtidspensionister kan få et socialt frikort, hvis de opfylder kravene om arbejdsindkomst, uddannelse, ophold og i øvrigt er i målgruppen for afsnit V i lov om social service.

Borgere med alkoholmisbrug er ikke automatisk omfattet af målgruppen for det sociale frikort. Det skyldes, at borgere med alkoholmisbrug er omfattet af bestemmelserne i Sundhedslovgivningen. Hvis en borger med alkoholmisbrug skal visiteres til et socialt frikort, er det et krav, at borgeren også har sociale problemstillinger, der betyder, at borgeren er i målgruppen for Servicelovens afsnit V.

Ja

Ja, hvis borgerne opfylder de øvrige kriterier for at få socialt frikort.

Borgere kan godt have egen virksomhed og blive visiteret til socialt frikort samtidig. Men det er ikke muligt at benytte det sociale frikort til indtægter fra selvstændig virksomhed. Det sociale frikort kan udelukkende benyttes, hvis man er ansat arbejdstager, der modtager løn eller honorar for sit arbejde.

Alle borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden 2019-2022, har automatisk fået videreført deres sociale frikort, så de også kan anvende ordningen i første halvår af 2023.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge visitationspraksis. Hvis borgeren er udredt med VUM eller andre udredningsmetoder og opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i Lov om Social Service og samtidig lever op til de øvrige krav for socialt frikort, kan borgeren visiteres til socialt frikort uden yderligere udredning. Hvis borgeren (endnu) ikke har en (anden) foranstaltning efter serviceloven, kan kommunen følge sin almindelige praksis eller udvikle et særskilt udredningsværktøj/screeningsredskab til at foretage vurderingen af, om borgeren er berettiget til socialt frikort.

Det er kommunen, hvor borgeren opholder sig, der visiterer til og bevilger socialt frikort.

Kommunen må ikke sagsbehandle og/eller indhente oplysninger til at vurdere, om en borger er i målgruppen for et socialt frikort, medmindre borgeren har angivet et ønske herom gennem en ansøgning. Kommunen må dog godt afdække, hvilke borgere der modtager ydelser efter afsnit V i lov om social service og kan på den baggrund kontakte de pågældende borgere, for eksempel med henblik på at afholde et informationsmøde om det sociale frikort.

Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde et ansøgningsskema til borgerne. Som inspiration kan her findes eksempler på ansøgningsskemaer, der er blevet udarbejdet i hhv. Københavns Kommune og Esbjerg Kommune:

Københavns Kommunes ansøgningsskema (LINK)
Esbjerg Kommunes ansøgningsskema (PDF)

Det er kommunerne, der visiterer til og udsteder sociale frikort, og borgere skal derfor henvende sig til den kommune, de bor i. Da de danske kommuner er forskelligt opbygget, er det ikke muligt at sige præcist hvor i kommunen, der kan udstedes sociale frikort. I de fleste kommuner vil enten socialforvaltningen, beskæftigelsesenheden eller borgerservice kunne hjælpe.

Du skal kontakte din arbejdsgiver. Hvis din løn kører over virksomhedens lønsystem og bliver registreret i eIndkomstsystemet, bliver der automatisk trukket i dine ydelser og indkomsten bliver skattepligtig. Din virksomhed kan ændre det ved udelukkende at registrere lønnen på Socialtfrikort.dk, og samtidig trække lønnen ud af eIndkomst. Hvis virksomheden har brug for hjælp til at trække lønnen ud af eIndkomst, kan de kontakte Skattestyrelsen på tlf: 7222 2828 der svarer på spørgsmål om forskud/årsopgørelse.

Du kan kontakte din kommune, hvor du har fået det sociale frikort. Men det er vigtigt, at virksomheden, som du arbejder for, har registreret din løn på www.socialtfrikort.dk. Kommunen kan logge ind på dit sociale frikort og se, hvor meget du har tjent.

Der er ikke regler for lønniveauet, medmindre der er en overenskomstbestemt mindsteløn på området. Borgeren og virksomheden skal selv aftale timelønnen/honorarets størrelse.

Begge dele er muligt, og det er derfor en beslutning, som virksomheden og borgeren skal tage.

Borgere med socialt frikort har samtidighedsferie, hvilket betyder at borgerne har mulighed for at afholde feriedage med løn i takt med, at de optjener dem. Feriepengene skal medregnes som en del af indtægten, idet feriepengene udbetales sammen med lønnen.

Ja, virksomhederne skal blot sørge for at indberette beløbet i IT-løsningen.

Når medarbejderen med socialt frikort har tjent 41.280 kr., kan der ikke indtastes mere i IT-løsningen på Socialtfrikort.dk. Løn ud over 41.280 kr. er skattepligtig, og man kan blive trukket i eventuelle ydelser grundet indkomsten.

Nej, der skal visiteres til det sociale frikort først.

Der er inden regler eller krav om antal timer.

Lønudbetalinger skal indberettes til en særskilt IT-løsning, der er lavet til socialt frikort-ordningen:

IT-løsningen tilgås gennem www.socialtfrikort.dk

Lønudbetalinger må ikke indberettes til eIndkomst, da indkomster, der er tjent gennem socialt frikort, er fritaget for skat.

Ikke alle arbejdsgivere har muligheden for at udbetale løn på det sociale frikort. Det skyldes, at lønudbetalinger på det sociale frikort ikke må registreres i eIndkomst. Det skal således aftales med arbejdsgiveren at bruge det sociale frikort.

Nej, man kan ikke få kørselsfradrag med et job på det sociale frikort. Det skyldes, at man ikke skal betale skat af den løn, man får via det sociale frikort.

Nej. Indtægten på det sociale frikort er ikke skattepligtig, og der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.

Ja, men pensionsbidraget skal tælle med i opgørelse af det skattefrie beløb, dvs. indgå i det beløb, der registreres på www.socialtfrikort.dk. Dermed skal beløbet ikke indberettes til eIndkomst. Pensionsbidraget må ikke indberettes til eIndkomst, da det i så fald kan blive genstand for modregning i andre offentlige ydelser på linje med pensionsindbetalinger, der følger almindelig løn.

Nej. Beløb, der er tjent på socialt frikort, skal ikke oplyses til Skattevæsenet.

Den nuværende ordning med det sociale frikort er gyldigt til og med 30. juni 2023.

Forsøgsordningen trådte i kraft i januar 2019 og gælder foreløbigt frem til den 30. juni 2023. Der er afsat midler til at videreføre ordningen til udgangen af 2024, og det forventes derfor, at lov om forsøg med et socialt frikort vil blive ændret, således at forsøgsordningen gælder til og med 31. december 2024. Der vil blive informeret herom, så snart ordningens fremtid er endeligt afklaret.

Det sociale frikort følger borgeren. Dvs. at borgeren ikke skal visiteres på ny i forbindelse med flytning, men beholder sit sociale frikort.
Tilflytterkommunen vil i forbindelse med en flytning få overleveret oplysninger om, hvilke ydelser borgeren modtager. Heri bør det fremgå, at borgeren er visiteret til det sociale frikort. Desuden vil tilflytterkommunen have mulighed for at fremsøge borgeren i IT-løsningen ved hjælp af cpr-nummer. I IT-systemet fremgår det, om borgeren har et socialt frikort.

Nej, indtægten fra socialt frikort fradrages ikke i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Et socialt frikort erstatter desuden ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

En forudsætning for at kunne blive visiteret til et socialt frikort er, at borgeren er i målgruppen for et tilbud eller en ydelse efter afsnit V i lov om social service. Dermed ligger det implicit i vurderingen, at borgeren kan have gavn af et tilbud eller en ydelse efter lov om social service.

Der gives refusion og tilskud til nyttejobs, mens der ingen støtte gives til jobs og opgaver, der udføres gennem det sociale frikort.

Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at arbejde udført via socialt frikort kan tælle med i de 225 timer. Man skal dog være opmærksom på, at arbejde udført via socialt frikort kan være honoraraflønnet, og at det i så fald vil være nødvendigt at lave en omregning fra beløb til timer, hvis timerne skal tælle med. Desuden skal man være opmærksom på, at virksomhederne ikke indberetter udbetalinger til eIndkomst og at jobcentret/ydelseskontoret derfor ikke automatisk får besked om borgerens arbejde gennem socialt frikort.

225-timersreglen indebærer en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, og der udstikkes derfor ikke generelle regler for, om anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen. Det formodes dog, at der til en stor del af målgruppen vil skulle tages så omfattende skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

Udbetalinger for arbejde udført gennem socialt frikort indberettes via en særskilt IT-løsning og fremgår ikke automatisk af kommunens ydelsessystem, ligesom den udbetalte løn ikke vil fremgå af eIndkomst. Hvis en kommune har behov for at vide, om en borger har et socialt frikort, og hvor meget borgeren har tjent gennem ordningen, kan kommunen logge ind på IT-løsningen og se, hvad der er indberettet på den pågældende borger via borgerens cpr-nummer eller sociale frikortnummer.

Da arbejdsdusører er ustøttede arbejdsindkomster, tæller de med i de 10.320 kr., som borgerne maksimalt må have haft i indkomst indenfor det sidste år for at kunne blive visiteret til socialt frikort.

Nej, det sociale frikort kan udelukkende bruges ved ordinært og ustøttet arbejde, hvor der gælder de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold.

Læs mere i "Vejledning vedr. socialt frikort og beskyttet beskæftigelse" (pdf)

Virksomheden skal oprette ansættelsen, inden arbejdet påbegyndes, dvs. enten forud for eller i forbindelse med at borgeren møder op for at arbejde.
Virksomheden kan redigere i ansættelsen i op til 30 dage efter ansættelsens slutdato.

Nej, man kan ikke bruge det sociale frikort til flexjoh. Det skyldes, at det sociale frikort skal anvendes til ustøttet beskæftigelse. Flexjob regnes for støttet beskæftigelse, idet der gives et tilskud til borgerens løn.

Nej, man skal have et CVR-nummer for at kunne ansætte en borger med socialt frikort.

Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke typer af opgaver og job, der kan aflønnes gennem socialt frikort. Der kan fx være tale om:

• Serviceopgaver (gå til hånde)
• Pakke- og lagerarbejde
• Rengøring og oprydning – inde og ude
• Mindre håndværksopgaver
• Kørsel
• Kantinearbejde
• Kundebetjening.